Den store usikkerhed omkring rejser i sommeren gør, at mange danskere kan se frem til lange køreture herhjemme og ferie i Danmark. Dertil kommer naturligvis, at din bil skal være i topform for, at du får en rigtig god ferie. Vi giver dig her nogle gode råd med på vejen, hvis du skal holde bilferie i Danmark.

Rengør den til turen

Mange benytter det sene forår på at sætte bilen i stand – fordi hvorfor ikke sørge for, at den står knivskarpt til den lange tur? Derudover kan det være besværligt at vaske den, når du er afstand. Istandsættelse kan også involvere polering af bil, hvor det er særligt vigtigt, at du vasker din bil godt ind, så du ikke polere eventuelt snavs og støv ind i bilens overflade.

Meld dig ind i en værkstedskæde

Når du er ude at køre lange ture, er der større sandsynlighed for, at din bil går ned. Særligt i varmen, selvom Danmark ikke rammer Europas højeste temperaturer. Når du er 300 kilometer fra dit normale værksted, så er det svært at finde hjælp, og derfor bør du melde dig ind i en landsdækkende værkstedskæde, så du kan få hjælp, uanset hvor du skulle gå i stå.

Underholdning til børnene

Dette punkt handler måske ikke så meget om, hvordan du skal behandle din bil, men hvis du skal rejse langt med børn, skal du for guds skyld huske underholdning til børnene til den lange tur. Ellers kan det godt være svært at fokusere på kørslen, og så bliver det ikke nogen god tur for nogen parter.