Strikning er en afslappende og afstressende aktivitet, der virkelig har gjort comeback de seneste år, og nu er det alle aldre, der giver sig i kast med strikkepindene.

Hvis du er blandt dem, der er hoppet med på bølgen, så ved du helt sikkert også, at når du afslutter ét strikkeprojekt, er du straks klar til at komme i gang med det næste. Når du først har fået gang i strikkepindene mellem hænderne, er det nemlig svært at stoppe igen. Så nu er spørgsmålet; Har du styr på dit næste strikkeprojekt?

Der er mange gode og spændende muligheder for, hvad dit næste strikkeprojekt skal være. Om det skal være tøj, klude eller noget helt tredje, så er der én ting, der er helt sikker; bomuldsgarn kan bruges til de fleste strikkeprojekter.

Blødt og slidstærkt bomuldsgarn

Bomuldsgarnet har flere fordele med sig, og netop derfor kan det også bruges til mange forskellige strikkeprojekter.

Først og fremmest er garnet blødt, så det kan anvendes til forskellige stykker tøj, som blandt andet trøjer og cardigans, der både kan bruges af børn og voksne. Desuden er bomuldsgarnet slidstærkt, så du og dem, du strikker til, kan få glæde af dine færdige kreationer i lang tid.

Du kan købe bomuldsgarn i et væld af forskellige farver og nuancer. Uanset hvilken farve, du ønsker, din næste kreation skal være, så kan du være sikker på at finde den rette farve bomuldsgarn dertil. Du kan også skabe en masse forskellige og smukke farvekombinationer med de mange farvenuancer, bomuldsgarnet kommer i. Desuden kommer bomuldsgarn også i flerfarvede garnnøgler, som du med fordel kan bruge, hvis du ønsker mere farvespil i dine fremtidige projekter.