Smerter i skulderen, der opstår når armen løftes over hovedhøjde, kaldes for skulder impingement. Det er en indeklemning i skulderen, hvor væv kommer i klemme mellem skulderbladsknoglen og overarmsknoglen. Skulder impingement kommer i fire afstamninger, men den mest hyppige er den kaldet subacromial impingement. Det er også ved denne type, at symptomerne er smerte ved armløft over hovedet og indeklemning som skaber inflammation. Syndromet deles op i tre faser, hvor den første rammer folk under 25 og den anden rammer folk over 25, som en videregående proces af den første fase. Tredje faser rammer folk over 40, hvor rotator cuff senen nu enten er delvist overrevet eller komplet revet over. I denne fase kan der også opstå knogleforandringer.

Genoptræn din skulder impingement

For patienter i fase et, kan man bekæmpe syndromet med f.eks. træning, akupunktur, eller massage. Bruger man genoptræning for at komme subacromial impingement til livs, bør man blot fokusere på at træne alle de måder, ens skulder kan bevæge sig på. Det er knap så vigtigt hvilke øvelser, man vælger. Det skal dog tilføjes, at smerter i skulderen ikke nødvendigvis skyldes impingement, men kan være fremprovokeret af livsstil. Der er altså flere faktorer, der kan spille ind på de smerter, man oplever.

Ved genoptræning er det fordelagtigt at planlægge og følge ens fremgang. Det er derfor en god idé at lave en træningsplan fra starten af. Det er helt almindeligt at opleve smerter under træningen, så længe de er håndterbare både under og efter. Fortsætter smerterne fra træningen efter 48 timer, bør man lave ændringer. Man kan f.eks. modificere sin træning ved at lave færre gentagelser.