Som overskriften indikerer, mener vi hos Futon House, at Recast sovesofaen er den smukkeste i hele Danmark, og den kan blive din for lige omkring 5000 kroner. Designet er tidsløst og enkelt, benene er i mørkt teaktræ og løfter på elegant vis sofaen over gulvet. Sovesofaen er designet af den anerkendte designer Per Weiss tilbage i 2011 og fik sidenhen en opdatering i 2015. Med en Recast sovesofa får du et minimalistisk møbel med høj komfort. Det gælder, når du sidder i sofaen, såvel som når du sover i den. I sovesofaen er der indsat posefjedre i sædet og i ryggen for optimal komfort. Det tager ikke mange sekunder at omdanne den stilfulde sofa til en seng, der indbyder til dyb søvn, gode drømme og lange morgener. Mekanikken er yderst simpel og brugervenlig, og sovesofaen kan slås ud uden brug af særlige kræfter. Udslået er sovesofaen er 140 centimeter bred og 200 centimeter lang, og den leveres med indbygget sengetøjsmagasin under sædet, så sengetøjet hurtigt og nemt kan gemmes væk i dagstimerne.

Skræddersy din nye sovesofa på Futonhouse.dk

Hos Funtonhouse.dk er du selv med i designprocessen af din nye Recast sovesofa. Du kan vælge sofastoffets farve fra en palet af nøje udvalgte nuancer, som omfatter mørkeblå, mørkegrøn, lysegrå og mørkegrå med lysegrå knapper. Derudover skal du tage stilling til, om sofaen skal have armlæn af valnøddetræ, eller om du foretrækker armpuder – eller ingen af delene. Desuden kan du tilkøbe nakkestøtte for øget komfort samt faconlagner og rullemadras, så du får købt den fulde pakke på én og samme tid. Hvis fødderne og benene skal være lige så komfortable som nakken, fører vi i samme serie en puf i matchende design, som er nem at flytte rundt på.