Vinteren er den ultimative festsæson. Den kolde årstid rummer både juletiden, og tiden hvor det nye år skal skydes i gang. Der er derfor rigelig med mulighed for at pynte op i hjemmet og gøre stemningen ekstra hyggelig. Med mørket og kulden udenfor er der også en god grund til at skabe et hyggeligt hjem, selv når der ikke er gæster.

Levende lys er med til at skabe hygge, varme og en afslappet stemning, perfekt til de kolde, mørke eftermiddage eller de sene, sjove aftener med god mad og godt selskab.

Der findes mange muligheder for levende lys i hjemmet. Høje tynde stearinlys i holdere, små fyrfadslys eller tykke bloklys.

Bloklys varer længere end et almindeligt stearinlys, og de står mere solidt på bordet, så man undgår risikoen med væltede stearinlys på middagsbordet, når de mange gæster rækker hen over ilden. Særligt til jul og nytår kan det være en god idé med et ekstra solidt stearinlys, der heller ikke lige brænder ned med det samme. De største af bloklysene fås med en brændetid på mere end 600 timer.

Bloklysene fås også både til indendørs og udendørs brug. Du kan derfor også benytte de levende lys på terrassen, altanen, indkørslen eller fortrappen. Kommer der gæster på besøg til jul eller nytår, så kan de blive taget imod gennem en oplyst sti til fordøren. Skal der kigges fyrværkeri på terrassen eller altanen, kan de udendørs bloklys også være med til at skabe en varmere og hyggeligere stemning.

Bloklys kan fås i en masse forskellige farver, så de matcher resten af bordpynten eller komplimentere den i en kontrastfarve, der er med til at sætte prikken over i’et.

Lysene kan også fås i et væld af forskellige størrelser både højde og tykkelse.

Til hjemmelavede dekorationer, forskellige bordstørrelser og de hjørner af hjemmet der har brug for lidt ekstra lys. De forskellige størrelser kan også matches på kryds og tværs, så man har stearinlys til hele hjemmet i samme eller komplimentære farver.

Det er muligt at købe bloklysene enkeltvis eller i større sæt, så hvis man vil sikre sig en ensartet pynt, kan det være en god idé at bestille et sæt, så man er sikret, at lysene passer sammen.