Når du tænder for din vandhane derhjemme, tager et brusebad, sætter en vask tøj over eller starter din opvaskemaskine, skal der ledes vand ud i dit hjem. Dette sker via rør i vores undergrund, der leder vandet fra boringer til vandværker, og fra vandværker og hjem til dig og alle i dit nabolag. Disse rør leder mange liter vand fra det ene sted til det andet i løbet af et døgn, og derfor er det vigtigt, at vandet flyder optimalt. Dette måles blandt andet ud fra, hvor hurtigt vandet løber, hvor meget vand der løber igennem på én gang, og hvad det er for noget vand. Det hele kaldes flow, og dette måler man ved hjælp af en flowmåler vand. Denne påsættes vandrørene og sørger for, at vandet transporteres sikkert fra A-Å, hvert sekund, døgnet rundt.

Til drikkevand, spildevand og industri

Flowmålere måler på forskellige parametre, og der er stor forskel på det vand, der transporteres fra vandværket og hjem til dig, og det vand, der transporteres fra dig og ud i naturen. Nogle industrier bruger skrappe kemikalier i deres produktioner, og dette vand har en anden pH-værdi end det, der kommer ud af dit brusehoved, når du går i bad. Derfor er der forskellige flowmålere designet til specifikke formål. Det vand, der ledes fra boringer til vandværk, fra vandværk til private hjem og virksomheder, kaldes drikkevand. Det vand, der løber ud i din håndvask, ned i dit toilet og ned i din rist på badeværelset, kaldes spildevand, og dette sendes til et renseanlæg, der renser det for genstande og kemikalier, og sender det ud i naturen igen, hvor det kom fra. Der er også vand fra industrier, der bruger ætsende væsker eller meget varmt vand, og disse har også deres egen type flowmåler.