Der er én tid på året, som mange af os begynder at se frem til allerede måneder i forvejen. Det er en helt speciel tid på året, der emmer af glæde, hygge og kærlighed – og det er selvfølgelig julen.

Julen er hjerternes fest, og denne tid handler om at samles med dem, man elsker og har kær. Det er en kold tid, hvor vi alle varmes af den kærlighed og stemning, der er at mærke over alt, vi går hen. På gaderne, i butikkerne og i hjemmene er julestemningen ikke at tage fejl af.

Desværre er det ikke alle, man har kær, som man har mulighed for at se i juletiden – måske fordi I bor for langt væk fra hinanden. Det skal dog ikke være en forhindring for, at I kan dele denne hyggelige tid sammen og mærke den skønne julestemning brede sig.

Skriv et julekort og send det afsted til dem, du holder af, men som du ikke har mulighed for at se i julen. Et håndskrevet julekort, der er blevet lagt tid og kærlighed i, vil varme enhver sjæl i juletiden, og det vil med garanti være med til at sprede julestemning.

Sæt et julekort på julegaverne

Du kan også sætte et julekort på de gaver, du vil give. I stedet for blot at sætte et til-og-fra-kort på gaven, kan du sætte et julekort på, hvori du har skrevet en sød julehilsen. Du kan også skrive en lille anekdote om den gave, du har givet, og hvorfor det lige netop skulle være denne gave. Det er hyggeligt for modtageren at læse, og kortet vil helt sikkert være med til at bringe endnu mere glæde ud af den gave, du har givet.