Bambusgardiner har været populære af flere omgange og med god grund. Materialer i bambus kan nemlig skabe en harmonisk og lækker atmosfære, der måske giver associationer til 70’erne eller til mere eksotiske himmelstrøg. Med bambusgardiner byder du en rolig og eksklusiv følelse ind i dit hjem.

Gardiner, der er gode for planeten

Bambus er en fantastisk plante, der vokser over en meter om dagen. Den danner tilmed også mere ilt, end et normalt træ gør. Derfor støtter du den grønne udvikling, når du køber produkter af bambus. Hos Gardinhuset går vi op i at passe på klimaet, og derfor finder du udover bambus også gardiner af genanvendte materialer i vores sortiment.

Byd naturen velkommen indenfor

Bambusgardiner er med deres naturlige og halv-rå look en snedig måde at invitere naturen indenfor. Gardinerne egner sig godt til rum, hvor du ønsker at skabe et afslappende og unikt look, der forekommer naturligt. Har du en mere moderne stil, kan bambusgardiner i sort sagtens passe ind i et stilrent og luksuriøst hjem og skabe kontrast til for eksempel hvide vægge.

Multifunktionelle gardiner

Bambusgardiner kan også bruges som rumdelere. Der kommer et fint og filtreret lysindfald igennem bambusgardinerne, hvilket betyder, at hvis du bruger dem som rumdelere, skaber de en let og nydelig opdeling i rummet. Du kan også bruge dem på børneværelset på køjesengen, for at skabe privatliv under køjen. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til bambusgardiner. Tag endelig et kig i vores sortiment af de flotteste bambusgardiner allerede i dag. Har du spørgsmål eller henvendelser, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte vores kyndige team, som står klar til at hjælpe dig i gang med din gardin-rejse.