Før du begynder at forestille dig scenarier med gustne, gamle køkkenremedier, der har plamager af fedt, ubehandlet rust og andre ubehageligheder, så er det slet ikke sådan en opfattelse, du skal have, efter at have læst overskriften til denne artikel. 

Du skal forestille dig det som at købe en bog på antikvariatet: Nogle har flere brugsspor end andre, men hvis du handler de rigtige steder, så får du stort set et eksemplar, du ikke kan se, er blevet benyttet før.

Der er nemlig mange sammenhænge, hvor man har brug for storkøkkenudstyr, som kan være alt fra kantinesammenhænge, restaurationer, beværtninger, caféer, og listen kunne fortsætte langt endnu.

Hvis du ikke lige ved, hvad storkøkkenudstyr er, kan vi forklare, at der er tale om køkkenudstyr af en sådan kapacitet og effektivitet, at de kan håndtere store anretninger, serveringer og opvaske, så der altid er en lind strøm og bevægelse i køkkenet og hos tjenestefolkene, så maskineriet aldrig står stille.

Det ville – groft sagt – tage for lang tid at vaske op med privathjemmets opvaskemaskine, når man kan bruge en opvaskemaskine af en størrelse, der kan have flere selskabers bestik, glas og service stående og klare opvasken perfekt på kort tid med et tuboprogram.

Det var blot for at tage et enkelt tilfælde med fordelen ved at have storkøkkenudstyr.

Men den slags investeringer i storkøkkenudstyr kan blive af en dyr omgang. Specielt hvis man som nyåbnet udskænknings- og serveringssted skal hen og købe det hele fra nyt.

Derfor kan det være en god idé at købe brugt storkøkkenudstyr, så du både kan spare penge, men der er faktisk også en anden fordel ved at købe den slags udstyr brugt.

Se på det som et par sko, der er gået til. Noget brugt udstyr kan jo være brugt få gange, så du ved, at det virker effektivt nok og er prøvet til, så du ikke køber katten i sækken.